Pierre Ferrand 10 Generations er en hyldest til de 10 generationer i Ferrand-familien, der har arbejdet med den ædle drik i Grande Champagne siden 1630. Cirka 20% af blendet er lagret på fade, der tidligere har indeholdt Sauternes – Frankrigs måske mest berømte dessertvin.
Dette giver cognacen en elegant sødme som harmonerer skønt med poweren fra de 46% alkohol. Det er ganske enkelt en perfekt cognac, både for nybegyndere og dem, som leder efter et anderledes udtryk i deres yndlingsdrik.
Studerer man etiketten nærmere, kan man faktisk finde de 10 ansigter – endnu en reference til Ferrand-familiens lange virke.